Forfatter: Journalist Helle Sydendal, januar 2013
I starten af året havde medierne massiv fokus på, at mange kæledyr får anti-depressive midler. Dyrlæge Pernille Hansen mener, at man i stedet skal forebygge adfærdsproblemer, som i øvrigt ses langt hyppigere hos indekatte end hos katte, der færdes ude.
Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. Hvis er du, hvis er du? Jeg er sgu min egen! Piet Heins lille digt rammer plet, sådan er katte jo, og det er dyrlæge Pernille Hansen fra Dyreklinikken Skovlunde Herlev ret enig i: Katte er ikke domesticeret i samme grad som hunde, og de lever mere deres eget liv, end hunde gør. Og så er katte rovdyr med stort R. Katte har et stort behov for at gå på jagt. Man ser derfor ikke særlig ofte adfærdsproblemer hos katte, der færdes frit ude, siger dyrlægen. Adfærdsproblemer ses altså hyppigere hos inde-katte, der ikke har adgang til at komme ud.
En undersøgelse, som dagbladet Politikken offentliggjorde først på året, viser, at mange kæledyr, også katte, behandles med antidepressive midler. Men når vi taler om dyr, er ”antidepressive midler” ikke det rigtige ord at bruge, mener Pernille Hansen: – Det er mennesker, der får depression og som behandles med anti-depressive midler. Når katte har adfærdsproblemer, skyldes det ofte angst, eller at de ikke får opfyldt deres naturlige behov, fx jagtbehovet. De psykofarmaka, der bruges til katte, kaldes ”angst-dæmpende midler”, og det kan være en sidste udvej, hvis en kat er meget utryg eller angst. Men det er sjældent, at det kommer der til. I øvrigt vil jeg meget hellere opfordre til, at man forebygger, at katten får adfærdsproblemer.
Opvækst og miljø betyder alt Forebyggelse af adfærdsproblemer starter allerede, når man anskaffer sig en kat. Hvis en kat er født vild, kan det være meget svært at gøre den tam. Hvis den er født i en stald og kun har haft begrænset kontakt til mennesker som killing, er den heller ikke lige så let at få tam modsat hunde som killinger, der er født inde og har været vant til mennesker og inde-miljøet, fra de var små. Det er altså lettere at undgå problemer, hvis man anskaffer sig en kat, der har haft en god opvækst. Skal katten færdes frit ude, vil der sjældent opstå adfærdsproblemer, men hvis katten skal være ”inde-kat”, er det vigtigt på forhånd at tænke over, hvad man vil gøre for, at den får opfyldt sine behov. Der er masse af katte, der tilpasser sig og trives godt som inde-katte. Men det er vigtigt, at ejeren husker, at indekatten skal aktiveres. Det kan være svært, men man må finde ud af, hvad ens kat bedst kan lide. Man kan lege fangeleg med kunstige mus, eller man kan gemme ting, som katten godt kan lide. Og husk, at en kat ofte kun gider lege i ganske få minutter. Derefter vil den gerne ligge ned og slappe af igen, siger Pernille Hansen. Det samme gør sig gældende, når det gælder kontakt med mennesker. Katte gider typisk ikke at blive kælet i lang tid ad gangen, til gengæld vil de gerne kæles mange gange. Nogle gange kan det faktisk være et problem, fordi ejeren gerne vil have katten på skødet i længere tid, end den gider, siger Pernille Hansen. Dog er det ikke kun inde katte, der kan få adfærdsproblemer. Det kan også ske for udekatte, og derfor gælder det om at holde øje med sin kat. Selvom katte er sociale dyr, er de ikke flokdyr på samme måde, som hunde er det. Derfor er kattes kommunikations og kropssprog ikke lige så udviklet som hundes, og derfor kan man komme til at overse, at katten er utryg eller har et begyndende adfærdsproblem, fortæller Pernille Hansen. Om adfærdsproblemet opdages, det afhænger ofte af, hvordan det udmønter sig. Det kan nemlig gå to veje.
To forskellige reaktioner Når katte får adfærdsproblemer, bliver nogle af dem sky og holder sig for sig selv. Det er den reaktion, som katteejeren lettest kan komme til at overse. Der er jo ikke noget mærkeligt i, at katten lægger sig på øverste hylde, under bordet, eller andre steder, hvor den kan være sig selv. Men der er noget galt, hvis katten altid er sky og altid gemmer sig men hvor går grænsen? Andre katte reagerer ved at blive urenlige eller aggressive, når de bliver utrygge eller frustrerede. Begge dele er meget svært at leve med for katteejeren, og derfor er det typisk disse to adfærdsproblemer, som ejerne kommer til dyrlægen med. Når katten bliver urenlig, viser det sig i de fleste tilfælde, at den har blærebetændelse, og så var det jo godt, den kom til dyrlægen, for det kan behandles. I andre tilfælde er det fordi, katten ikke kan lide kattebakken den er måske ikke ren nok. Og i de sidste tilfælde kan urenlighed skyldes utryghed og angst, fortæller Pernille Hansen og forklarer videre: Aggression kan også have flere årsager, lige fra utryghed til at katten ikke får opfyldt behovet for fx at gå på jagt. I begge tilfælde må man se nærmere på kattens miljø. Måske er det muligt at aktivere katten mere, måske er der nogle ting, der gør den utryg, der kan laves om på? Især indekatte kan have glæde af at være to sammen, men det er dog ikke altid, at katte kommer godt ud af det med hinanden, hvis de ikke er fra samme kuld. Men der er også forskellige midler, som dyrlægen kan give som supplement til ændring i kattens miljø, for at få katten på rette køl igen.
Behandling mod utryghed og angst
Dyrlægen kan behandle katten kan med det omtalte angstdæmpende psykofarmaka, men det har flere bivirkninger og kan fx gøre katten sløv, lige som den kan få dårlig mave af det. Derfor skal den stille og roligt trappes op, inden den får fuld dosis og senere trappes langsomt ud af behandlingen igen. Stesolid, som man også kender som behandling til mennesker, fås til hunde, men katte reagerer uforudsigeligt på dette psykofarmaka, så det anvendes sjældent til katte.
Frem for psykofarmaka foretrækker jeg i mange tilfælde at anvende Zylkène suppleret med adfærdsregulerende tiltag, hvis en kat har udviklet et adfærdsproblem. Zylkène er nemlig et naturligt produkt, der indeholder mælkeprotein. Det er hverken vanedannende eller har bivirkninger, siger Pernille Hansen. Zylkène kan både gives her og nu i en bestemt situation, som gør katten utryg eller urolig eller som en kur over flere måneder, uden at katten får bivirkninger og uden, at den bliver afhængig af det. Der er altså et naturligt alternativ til psykofarmaka. Men hvordan kan katten blive rolig af mælkeprotein? Det er der en forklaring på.
Hvorfor bliver katten rolig af mælkeprotein? Det er hverken vanedannende eller har bivirkninger, siger Pernille Hansen. Zylkène kan både gives her og nu i en bestemt situation, som gør katten utryg eller urolig eller som en kur over flere måneder, uden at katten får bivirkninger og uden, at den bliver afhængig af det. Der er altså et naturligt alternativ til psykofarmaka. Men hvordan kan katten blive rolig af mælkeprotein? Det er der en forklaring på. Hvorfor bliver katten rolig af mælkeprotein?
Undersøgelser har vist, at killinger, hundehvalpe og andre spæde dyrebørn bliver rolige og afslappede, når de dier hos deres mor. Og det er ikke kun fordi, de bliver mætte, men fordi de helt spæde dyr har et enzym i tarmen, der spalter mælkeproteinet på en bestemt måde. De spaltede bidder af mælkeprotein får en ny effekt på dyrets krop, som er beroligende og afslappende. Indholdet i Zylkène er netop dette spaltede mælkeprotein, og selvom den voksne kat ikke selv kan spalte mælkeproteinet længere, har det stadig en beroligende virkning på den, og katten får en højere tærskel for, hvornår den føler sig utryg og urolig.
Forebyg adfærdsproblemer Zylkène virker på nogle katte, men ikke på alle. Men sådan er det også med psykofarmaka. Den store fordel ved Zylkène er, at det ikke har bivirkninger. Derfor kan det også bruges forebyggende, altså inden der er opstået et adfærdsproblem, siger Pernille Hansen. Det kan fx være inden og under den periode, hvor katten fx skal passes i en kattepension, inden katten skal flytte til et nyt hus, eller inden en ny kat flytter ind. Mulighederne er mange, og hvis du kender din kat, kan du måske forebygge problemer, hvis du holder øje med kattens humør og adfærd samt prøver at forudse, hvad der kan den frustreret. Som eksempel på hvordan man kan ændre uønsket adfærd og øge trivslen hos kattene, fortæller Pernille Hansen om kattene Molly og Tiger. Kattenes ejere søgte hjælp hos dyrlægen, idet den ene af kattene gik til angreb på den anden: Jeg foreslog, at den aggressive kat kom uden for nogle timer om dagen, og at den anden kat fik en kur med Zylkène. Det har hjulpet. Nu går det langt bedre, kattene leger sammen en gang imellem, og efter den sky Molly fik en Zylkène-kur, er katten også begyndt at kunne lide at blive kælet. Det var en ekstra bonus. Læs artiklen om Molly og Tiger i næste nummer.