Først udgivet: 03/2012
Forfatter: Dorthe Kirstejn Jensen
For os, der har Russian Blue, er denne selvfølgelig katten over alle katte. Der kan vel ikke være diskussion om, at russeren, som den kaldes i daglig tale, er smuk og ikke mindst elegant – også i sine bevægelser. Men lige så
væsentlig er dens væremåde og temperament. Folk, der er ejer af en russer, siger at, det er ”katten for kendere”, eller
”kattenes Channel”.
Historie og oprindelse
Kært barn har mange navne, og Russian Blue katte har også gennem tiden haft mange. Maltesisk kat, Arkangelsk kat, Blue Foreign osv. De oprindelige russere, mener man, har sit udspring i de nordlige dele af Rusland, hvorfra der blev
eksporteret nogle til England fra byen Arkangelsk i slutningen af 1800 tallet.
Der er mange skrøner og underholdende fortællinger om russernes historie, men det fører for vidt at fortælle dem alle her. Blandt andet fortælles det, at Russian Blue katten oprindeligt blev holdt ved zarens hof og blandt adelen i Rusland, hvor disse katte var højt estimerede for deres skønhed, klogskab og elegance.
Russerne fik deres første selvstændige show i England i 1912 – desværre forårsagede den Russiske revolution i 1917
en markant nedgang i interessen – man skiftede bl.a. navn på racen fra Russian Blue til Foreign Blue – navnet Russian Blue vender først tilbage i 1948. Racen henslæbte herefter nogle årtier i relativ ubemærkethed – i løbet af denne periode blev de grønne øjne standard, de første Russian Blues havde orange øjne.
I Danmark blev den første russer født i 1941. Hun blev dog først stambogført som Russian Blue i 1944. Hendes navn var Pierette. Pierettes ejer var Waldemar Schäffer, som senere blev dommer for korthårskatte indtil sin død i 1961. Pierette blev parret med familien Schäffers brunmaskede siameser, Longfellow of Annam. Han bar gen for blåt, og det blå afkom registreredes som Russian Blue.
I Danmark har vi haft opdræt af Russian Blue i mere end 60 år. Siden 1950 har racen været renavlet her i Danmark. Fra 1960 til 1969 blev der ikke født ret mange russere i Danmark, men siden har der været en mindre, men dog, pæn fremgang. Tallet for fødte killinger har inden for de sidste 10 år gennemsnitligt været 59 killinger pr år.
Russerens udseende
Hovedindtrykket af en russer er en medium bygget, elegant kat, hvor hannen er noget større end hunnen. Den er slankere end de fleste huskatte, men mere muskuløst bygget end f.eks. siameseren. Benene er høje, pelsen er kort, tæt og medium blå med sølvskær. Har man lejlighed til at se en russer “live”, opdager man, at elegancen også slår igennem i bevægelser og adfærd. At se en huskat fange en flue kan i sig selv vække en vis beundring – at se en russer gøre det, nærmer sig en kunstnerisk oplevelse.
Pelsen er velouragtig og let opretstående på grund af russerens helt enestående pelsstruktur, hvor dækhår og underpels er lige lange. Denne pelsstruktur kendes ikke hos andre racer end russeren.
Øjnene er smaragdfarvede, store mandelformede og meget udtryksfulde. Det særlige intense “russerblik” har gjort mangen en ejer genert under omklædning. Øjnene med deres form og farve udgør sammen med den særlige pelsstruktur nogle af de vigtigste russerkendetegn.
Russeren har et smukt hoved med en speciel profil, hvor næsen skal være helt lige og danne en konveks vinkel med den lange flade pande. Profilen er sammen med øjnene medvirkende til at give det specielle russer-udtryk. Ikke alle
russere ser ud præcis som beskrivelsen, men generelt er danske russere af en høj standard. Ved første øjekast kan russeren ligne en helt almindelig kat, men når man kigger nærmere efter, opdager man altid dens fine særpræg
I Europa er Russian Blue opdrætterne indbyrdes ikke helt enige om, hvordan den ideelle Russian Blue skal se ud nu om dage. Nogen opdrættere foretrækker den mere traditionelle skandinaviske type, med lidt mørkere pels, og mere moderat ørestilling, end vi ser på de mere ”moderne” russere, som der også ses flere og flere af. Nogle opdrættere ønsker, at pelsfarven skal være lysere grå, end man så førhen, og af en bedre kvalitet. Derfor har nogle opdrættere importeret nye katte – dels for at forbedre temperamentet, men også for at forsøge at tilføre de ønskede kvaliteter.
Russerens personlighed
En russers personlighed kan være meget forskellig fra kat til kat, men ofte ligger den tæt op af det, de fleste forstår ved
“en rigtig kat”. Den er meget selvstændig, men samtidig er den kærlig og tæt knyttet til sine mennesker. Den er ikke påtrængende i sin kærlighed, men opnår den kontakt og opmærksomhed, som den har behov for, ved indirekte og
elegant manipulation.
Man nyder, når den kommer for at kæle, og ellers nyder man at betragte den, når den leger eller bare ligger, og hygger sig og ser bedårende ud. Russeren følger tit sine udvalgte mennesker rundt i boligen, “hjælper” med rengøring, madlavning og andre gøremål.
Den kan også underholde sig selv, om end mange af de mere halsbrækkende og dog elegante “kunster” synes at være
kreeret med henblik på et opmærksomt publikum.
Russeren er legesyg og bliver ved med at være glad for at lege til langt op i alderen. Russeren er en intelligent kat.
Det er ikke usædvanligt – men somme tider upraktisk – at den kan åbne døre, og det virker, som om den forstår sine menneskers sindsstemning – ofte lidt før, menneskene selv bliver bevidste om det. En russer er meget nem at have og generel sund og robust.
Der er ingen pelspleje, men russeren kan som regel godt lide at blive børstet – for hyggens skyld! Den er en renlig, næsten sippet kat. Hvis man giver russeren seletræning fra lille, er den god til at gå i snor, men aldrig som en hund. Det er katten, der bestemmer ruten. Når der kommer gæster, går mange russere. Man skal så blot lade katten være i fred, og efter kort tid vil nysgerrigheden overvinde forsigtigheden. Ud over nysgerrigheden vil også chancen for beundring og opmærksomhed lokke russeren frem. Bag det tilsyneladende reserverede ydre gemmer der sig hos de
fleste russere en lille primadonna. Russeren nærmer sig langsomt, og hvis den accepterer gæsten, kan den godt finde
på at lægge sig hos vedkommende. At vinde en russers venskab er som et få et ridderslag.
Det anbefales varmt, at russeren deler sit liv med en anden kat, og meget gerne en artsfælle. På forunderlig vis er det som om, man kommer tættere på kattene, når de får mulighed for at ”kommunikere” og dele dagligdagen med en anden kat.
Standarden for Russian Blue
Den Danske Russian Blue klub har 2 gange forsøgt at få vedtaget en revideret udgave af standarden for Russian Blue.
Det har særlig været beskrivelsen af ørestillingen, vi ville have beskrevet anderledes, end som det står i den nuværende standard fra 1960. Men desværre er de 2 forslag fra Danmark hver gang blevet nedstemt på FIFe`s GA, men hver gang med et meget snævert flertal. Så lige nu er ørestillingen, ikke noget man taler højt om, men vi ved jo godt, at de forskellige dommere, ser ret forskelligt på, hvordan placeringen skal være.
Nuværende standard
Russian Blue hører til under kategori 3, altså korthårskattene. Der er pt. 24 godkendte forskellige racer i denne gruppe,
så der er hård konkurrence i denne kategori på udstillingerne. Derfor er det også værd at bemærke, når (og det sker oftere og oftere) en Russian Blue placerer sig i toppen på udstillingerne. Russian Blue er i FIFè kun tilladt i en farve, nemlig blå.
Helbred
Generelt er Russian Blue katte sunde og robuste katte. Den stigende kontakt mellem opdrættere verden over (pga. Internettet) har medført, at der bliver udvekslet flere oplysninger end tidligere, også helbredsoplysninger. Og det billede der tegner sig, er at tilfælde af arvelige sygdomme, er stadig ret begrænsede, og der foreligger ingen dokumentation, for at racen har problemer med arvelige sygdomme. Nogle steder i verden er man opmærksomme på både HCM og PRA, og arbejder på at få udviklet en gentest til Russian Blue – en mulighed der ikke foreligger endnu.