Af Ole Amstrup
Først udgivet i KatteMagasinet 01/2013
Jeg er blevet opmærksom på en afgørelse i Forbrugerklagenævnet (FKN), som jeg mener, har en uhyre principiel indflydelse på rigtig mange sager i katteverdenen.
Sagen beskrives på Forbrugerklagenævnets hjemmeside sådan her:
Cirka to måneder efter købet af en kat reklamerede forbrugeren til sælgerne over, at katten havde fået konstateret sygdommen FIP og som følge heraf var blevet aflivet. Sælgerne afviste reklamationen med henvisning til, at katten var rask, da den blev solgt. Forbrugeren krævede herefter købet hævet samt erstatning for dyrlægeudgifter.
Ejer: Kirsten Lund
Nævnets begrundelse for afgørelsen
Denne sag drejer sig om, hvorvidt den kat som forbrugeren den 8.oktober 2010 købte af Ann Bettine Damgaard Larsen og Thomas Friis Nielsen, er mangelfuld, og om forbrugeren som følge heraf er berettiget til at hæve købet samt kræve erstatning for afholdte dyrlægeudgifter. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt Ann Bettine Damgaard Larsen og Thomas Friis Nielsen kan anses som erhvervsdrivende, og om sagen således er omfattet af Forbrugerklagenævnets kompetence
Nævnets begrundelse for afgørelsen
Denne sag drejer sig om, hvorvidt den kat som forbrugeren den 8.oktober 2010 købte af Ann Bettine Damgaard Larsen og Thomas Friis Nielsen, er mangelfuld, og om forbrugeren som følge heraf er berettiget til at hæve købet samt kræve erstatning for afholdte dyrlægeudgifter. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt Ann Bettine Damgaard Larsen og Thomas Friis Nielsen kan anses som erhvervsdrivende, og om sagen således er omfattet af Forbrugerklagenævnets kompetence.
Det er jo ikke første gang, at vi hører om en sag som denne, og jeg har i rigtig mange tilfælde selv rådgivet i sådanne sager. Den viden jeg sidder med er, at FIP opstår som spontane mutationer i et Coronavirus, som i øvrigt er naturligt til stede i alle katte. Ikke to tilfælde af FIP er ens, men individuelle mutationer. Den er ikke smittefarlig, men den er i alle tilfælde en sygdom med dødelig udgang. Man kunne have sine mistanker om ikke, der er en sammenhæng mellem et svagt immunforsvar og forekomsten af FIP, og FIP optræder da også ofte, hvor katten er i en stresset situation typisk når den skal flytte. Det er oftest yngre katte der udvikler FIP, men den kan forekomme også hos andre katte. Enkelte racer har en overhyppighed af FIP, som kunne tyde på nogle medfødte forhold! Men der er ikke noget endegyldigt bevis for sammenhængen med en defekt i immunforsvaret og forekomsten af FIP endnu!
Professor Niels Pedersen på UC Davies har igennem flere år arbejdet på at kortlægge de genetiske forhold hos en speciel katterace for at kunne kortlægge og finde sammenhængene. Disse undersøgelser er bl.a. udført i samarbejde med danske SBI opdrættere, og bl.a. JYRAKs formand Susanne Wehnert står som medforfatter til den videnskabelige artikel, der er den foreløbige kulmination på disse undersøgelser. Men der er altså ikke pt. et videnskabeligt grundlag for at påstå, at FIP udvikles hos katte, der har haft en defekt i deres immunforsvar fra fødslen og hvis det skulle komme i den nærmeste fremtid, er der indtil nu kun vished for, at dette sker hos racen Hellig Birma.
Afgørelsen fra Forbrugerklagenævnet er på flere områder interessant. For det første fordi den definerer, hvordan erhvervsdrivende i købelovens forstand skal opfattes. For det andet fordi FKN definerer en kat som udvikler FIP, som værende mangelfuld. For det tredje fordi det anses som værende ”adækvat og rimeligt” at aflive katten p.g.a. lidelsen selvom handlen ophæves. For det fjerde fordi købsprisen betragtes som et samlet hele selvom katten var kastreret. Der er altså mange forskellige aspekter, der giver anledning til overvejelser!
Erhvervsdrivende
Når FKN skal behandle sager, kan det kun behandle sager forbrugere kontra erhvervsdrivende, og i købelovens forstand tolkes begrebet erhvervsdrivende meget bredt! Derfor slås det først i afgørelsen fast, at sælger er erhvervsdrivende, og grundlaget for dette er, at sælger/opdrætter:
- sælger ca. 2 kuld killinger om året,
- annoncerer killinger til salg på egen hjemmeside og på andre hjemmesider
- udfærdiger købsaftale på baggrund af en standardaftale
- i øvrigt fremstår som erhvervsdrivende
To kuld killinger om året og annonce på hjemmeside/r var jeg klar over, men jeg studsede da lige en gang, da jeg så, at brugen af en standardkontrakt også tæller med til at blive betragtet som erhvervsdrivende. Jeg formoder, at opdrætteren har brugt en Felis Danica standardkontrakt!! Hvis det er tilfældet bør man overveje at lave sine kontrakter selv selvfølgelig kan man bruge en standardkontrakt som udgangspunkt, men bør så lade den fremstå som værende ens egen med eget logo m.m. på, og ikke som en organisations fælles standardkontrakt. Havde opdrætteren nu ikke været at betragte som erhvervsdrivende, ville FKN ikke have haft kompetence til at behandle sagen. Ej heller, hvis køber også kunne betragtes som erhvervsdrivende. Men i dette tilfælde har FKN behandlet og afgjort sagen som hørende ind under købelovens afsnit om forbrugerkøb, og købet skal behandles som et forbrugerkøb!
Det er jo i og for sig rart nok at se dette, og at man derfor kan forholde sig til dette. Anderledes havde det været, hvis begge parter var erhvervsdrivende altså hvis man som opdrætter har handlet med en anden opdrætter! Så er det en anden del af ”købeloven” man falder ind under, og klager over dette kan ikke behandles i Forbrugerklagenævnet! Hvis det var et ”handelskøb” altså en handel mellem to erhvervsdrivende er der langt skarpere regler, og man har som køber, og som mere erfaren selv, en forpligtigelse til at undersøge ”varen” grundigt, og hvis der er fejl/mangler, som man kunne eller burde have opdaget ved denne undersøgelse, hænger man på den! I den forbindelse vil jeg så lige nævne, det sidste jeg har hørt, nemlig at når det drejer sig om køb af avlskatte betragter FKN købet som et ”handelskøb” og vil ikke behandle sagen! Dette blev jeg informeret om, da et JYRAK medlem ville klage til forbrugerklagenævnet over køb af en avlskat – også selvom hun endnu ikke havde opdrættet en eneste killing!
Den sagkyndiges erklæring
I forbindelse med sådanne sager indhenter man udtalelser fra sagkyndige for at kunne afgøre sagen. Forbrugerklagenævnet består af en formand, som typisk er jurist, og personer der er indstillet af forskellige organisationer (Dansk Erhverv, Dansk renseri Forening og Forbrugerrådet). De har højst sandsynlig ikke nogen som helst faglig grundlag for at træffe en afgørelse og er derfor nødt til at indhente en redegørelse vedrørende sagen fra en sagkyndig – sikkert en dyrlæge! Men denne udtalelse fra den sagkyndige adskiller sig dramatisk fra, hvad jeg har opfattet, som værende det videnskabelige grundlag for lidelsen FIP. Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at FIP er en virusinfektion hos katte. FIP har ikke nogen betydning for langt de fleste katte. Hvis katten mangler et specifikt element i forsvarsmekanismen, bliver katten meget syg med væskeansamling i bugen, hvilket næsten altid har en dødelig udgang. Killingen har således haft fejl på dette element i forsvarsmekanismen, siden den blev født, men den blev først syg, da den blev smittet. Det har ifølge den sagkyndige ikke haft betydning, at killingen blev revaccineret og fik ormekur, ca. en uge inden den blev undersøgt med mistanke om FIP. Der er ikke symptomer på lidelsen, før katten smittes, og de erhvervsdrivende kunne derfor ikke vide noget om lidelsen på leveringstidspunktet. Ifølge den sagkyndige er det oftest muligt at holde liv i en kat med FIP i nogen tid, men som regel ender det med, at den dør. Det er ikke en akut lidelse, men af forskellige hensyn bør man ikke trække lidelserne unødigt ud, når diagnosen er sikret. Der foreligger en mangel ved en salgsgenstand, hvis genstanden er af en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være (købelovens §76, stk. 1, nr. 4).
Egentlig er der ikke et videnskabelig grundlag for denne konklusion!! vi kan have haft vore mistanker, og jeg tror
også, at det højst sandsynligt er sådan, men det der er vigtigt i denne sammenhæng er, at denne afgørelse kommer til at ligge til grund for fremtidige afgørelser vedrørende FIP.
Altså at killinger der udvikler FIP må anses for: på leveringstidspunktet at mangle et specifikt element i forsvarsmekanismen, og at denne mangel har været til stede på salgstidspunktet. Katten er derfor mangelfuld.
Dermed gør denne afgørelse FIP til en medfødt lidelse, der er til stede på salgstidpunktet, og som betragtes
som en ”ikke uvæsentlig mangel”, og dermed er man som opdrætter/sælger/erhvervsdrivende forpligtiget til
at lade køber hæve købet!!
Det er her vigtigt at gøre opmærksom på, at når der er tale om en ”ikke uvæsentlig mangel” er det køber, der alene
kan bestemme, at han/hun vil hæve købet, og at sælger uden at kny skal betale købsprisen retur – vel at mærke
hele købsprisen! Når FKN har konstateret, at fejlen var til stede på købstidspunktet, er der ikke så meget at rafle om! Så er sælger forpligtiget til at hæve handlen – ikke at lave en omlevering. En kat er unika, og der findes ingen magen til. Hvis køber ønsker det, er det bare at betale HELE købesummen tilbage, og det så hurtigt som muligt. I den nævnte sag var sælger indstillet på dette, men ville ikke betale erstatning for udgifter til dyrlæge m.m. Havde sælger nu straks betalt køber købssummen tilbage, ville afgørelsen i FKN have været anderledes, og vedkommende var sluppet for at betale sagsomkostninger.
Erstatning
Køber fik ikke ret i denne del af sin klage. Sælger skulle ikke betale erstatning iflg. FKN. Erstatning er for de udgifter, man har haft som følge af en mangel ved ”varen”/katten. Når sælger ikke blev pålagt at betale erstatning var det fordi, sælger ikke vidste eller kunne have vist, at katten ville udvikle FIP, og dermed havde sælger ikke handlet svigagtigt eller fortiet noget. Når man skal betale erstatning, er det fordi man ikke har oplyst om evt. mangler. Hvis man har oplyst om en mangel, er det i købelovens forstand ikke en mangel mere!
Adækvat og rimeligt
Adækvat betyder – fyldestgørende og dækkende – om det er en handling, der står i forhold den lidelse katten har katten har FIP, og der er ingen overlevelsesmulighed. Dermed er det en OK handling at få aflivet katten som følge af lidelsen, (det har man mere eller mindre pligt til jvf. dyreværnsloven i denne situation) selvom det så betyder, at man ikke er i stand til at levere det købte (katten) tilbage i forbindelse med, at man ophæver købet! FKN siger altså, at når katte lider som følge af den konstaterede mangel, er det OK at få katten aflivet, og man er stadig i sin fulde ret til at ophæve købet – og altså få de penge man har betalt for katten, tilbage!!
Normalt skal man jo aflevere det købte, når man ønsker at hæve købet, men i denne situation er det så ikke muligt, og det finder FKN er ”adækvat og rimeligt”.
Kastration som en del af kattens pris.
I dette tilfælde var killingen kastreret, dengang handlen blev indgået. Det er sket for sælgers regning, og er en del af kattens samlede pris. Hvis man nu ved salget af killingen havde skrevet ind i salgsaftalen, at prisen var kattens pris og dertil prisen for kastrationen, ville ophævelsen af købet formodentlig kun have udgjort kattens salgspris.
Hvad kan vi så lære af denne sag??
- FIP er en medfødt lidelse og dermed en alvorlig mangel, og køber har ret til at ophæve handlen – også selvom katten er aflivet.
- Opdrættere der sælger killinger er i langt de fleste tilfælde erhvervsdrivende i købelovens forstand.
- Når man sælger avlskatte er det altid ”handelskøb” mellem to erhvervsdrivende.
- Det gælder om at oplyse alt, hvad der kan være i vejen med katten, og få det skrevet ned i den salgsaftale man laver.
Hvis man oplyser op evt. mangler ved indgåelsen af handlen, kan det ikke længere betragtes som en mangel!
Men det korte af det lange er, at hvis man risikerer at havne i Forbrugerklagenævnet, er det nok tid til at overveje, om man ikke omgående skal indgå på købers betingelse og ophæve handlen (og indbetale beløbet til vedkommende straks!) – så slipper man for at skulle betale sagsomkostninger i Forbrugerklagenævnet.
Efterkommentar:
Efter at have læst afgørelsen bad jeg Forbrugerklagenævnet om at henvise til de videnskabelige kilder, der lå til grund for den ”sagkyndiges” erklæring. De henviste blot til denne erklæring og medsendte den også. Efterfølgende har jeg så sendt en række spørgsmål til den sagkyndige for at bede ham uddybe sin ”sagkyndigeerklæring”. Desværre har han ikke svaret på min henvendelse.