Af Grethe Højgaard Jensen, Katteri Watamu
Først udgivet i KatteMagasinet nr. 4 2006.
Mon nogen egentlig tænker over hvor mange dyr der er plettede, store pletter, små pletter. Alle slags dyr, små dyr store dyr, krybende, kravlende, springene, ja sådan kunne vi blive ved.
Vi forbavses over den skønhed der er over et plettet dyr. Tag engang en slange, der med sin lange bugtede krop er besat med streger, med pletter, sågar med tabby monster. Nu er de ikke lavet for at vi skal falde i svime over deres skønhed, nej de forsvinder i et med deres omgivelser, eller for at advare om deres gift, og pa den made at komme gennem livet længe nok til at få sine gener videreført. Intet er så smukt som de store vilde kattedyr, tigeren med sine markante sorte striber, de flotte aftegninger i deres hoved. Se på leoparden, geparden og ozelotten, med alle deres pletter
Så har vi vore tamdyr, også der møder vi pletterne, en høne, en hund, prøv at se en dalmatiner besat med pletter, alt dette er naturens værk. Men vi mennesker er jo ikke altid tilfreds med tingene som de er, og derfor blander vi os. Nogle gange bliver resultatet ikke så godt, andre gange lykkes det over al forventning. Se nu inden for katteverdenen, de findes snart i alle mønstre, farver og varianter inden for de sidste mange år har vi set film, bøger, magasiner med alle disse smukke plettede dyr, og hvad var mere spændene end at kunne efterligne dem.
Hvad med at have en ozelot gående omkring sig, blot i mindre format, ikke som et farligt rovdyr, men som et elsket og kælent husdyr. Flere katteracer har nu deres egne plettede dyr — f.eks. Orientaler, Bengal og Ocikatten.
Her er Ocikattens spender historie. I 1964 var der en dame i USA, Miss Daley, som havde en meget smuk siameserkat. Lys med mørke aftegninger, maske ben og hale, da hun også kendte — og kunne lide abyssinieren som har en ticket pels tænkte hun. ”Jeg parrer de to katte, og så får jeg nok en siameser med en ticket pets, med dens smukke aftegninger”.
Hun lavede så denne parring, og en tilbageparring med en af killingerne, på en ny siameser. Det hun forventede kom også — en siameser med en ticket pels. Men, der var også en anden variant nemlig en plettet kat med en lys bund og de smukkeste gyldne pletter. Der var ønskekatten. Det var en hankat, og de kaldte ham Tonga.
Han var en sensation, men blev desværre kastreret, så der kom ingen killinger efter ham.
Nu blev de store katteklubber i USA kontaktet , man ville i gang med at avle dette smukke dyr frem. Genetiker og katteforskere gik også med i arbejdet. Det næste var så at finde opdrættere der ville være med til det store avlsarbejde og finde rigtige avlsdyr. For at en race kan godkendes, skal der kunne fremvises 5 generationer, med 5 katte i hver.
Siamesere og abyssiniere er slanke katte. Opdrætterne ville gerne have en kat der lignede en ozelot, et dyr med muskler og alligevel en elegant og smidig kat. De første 5 år indparrede de en amerikansk korthår, en stor muskuløs kat. Den ligner en ozelot, men har tamkattens vidunderlige sind, og dog med siameserens og abyssinierens livlige væremåde.
Starten var 1964, men først i 1988 var katten så stabil i generne, at den blev anerkendt som en ny race. Den fik navnet Ocikatten. Den blev godkendt af det amerikanske katteforbund – CFA.
Da racen føst var anerkendt i USA, kom der hurtigt katte til Europa. De første kom til England og Tyskland. De tyske kattedommer Waltrau Satler, gjorde et stort arbejde for Ocikatten. Det gik hurtigt med at få 5 generationer klar til anerkendelse, dette skete i 1992 af FIFe, den øverste katteorganisation i Europa. I 1991 tog Jessica Lundgren fra Sverige, den første Ocikat hjem fra England. Flere kom hurtigt efter, blev vist på udstillinger, og blev en stor succes. Alle blev betaget af deres smukke udseende og dejlige temperament og deres elskelige sindelag. Hurtigt kom der gang i avlsarbejdet, og det bredte sig til Finland og Norge.
Endelig i 1996 kom de første Ocikatte til Danmarkm en hunkat fra Finland, og en hankat fra Sverige, hjemtaget af undertegnede Grete Højgaard Jensen fra Odense. Anorien’s Tar-Ancatime – kaldt Tara – opdrættet af Mirka Taleva, Finland.
En underskøn lille hunmis, der villig lod sig vise frem på udstillingerne. Hun syntes dog ikke rigtigt om dommerne, så hun fortalte dem højlydt hvad hun mente om dem og det at være på udstilling. Goldshadows Ahududu af Watamu – kaldt Dudu – opdrættet af Susanne Norman, Sverige, var helt anderledes. Han elskede udstillingerne, forstod at opføre sig sømmeligt og hjalp dommeren med at skrive bedømmelserne måske derfor blev han så ofte nomineret og vandt BIS
Tara og Dudu fik 3 kuld og hver gang var der 6 smukke killinger. En døde da han var ca. 5 uger, 10 blev solgt som kælekatte — 5 er gået videre i avlen og lavet fine killinger – og de sidste 2 beholdt jeg selv. De 5 der købte avlsdyr måtte ud at finde partnere til deres katte, og de fleste af disse killinger er videre som kælekatte.
Ociracen er stadig en ung og ny race, og derfor er det stadig svært at kombinere de rette katte. Vi kan rejse til USA og hente nye katte hjem men, et er at købe en kat uden at se den og stamtavlen først, er som at ”købe katten i sækken“. Det er også blevet sværere at finde en opdrætter i USA, der vil sælge en virkelig fin kat både til avl og udstilling, da de beholder de bedste selv.
Mange vil gerne have en smuk og dejlig kat i sit hjem, men ikke alle ønsker at avle eller udstille. Det er vigtigt at racen får fremgang. Avl er et stort arbejde, da der er mange ting der skal tages højde for. Det er utrolig vigtigt at der avles seriøst — dermed mener jeg at, det er meget vigtigt at studere stamtavlen. I dag findes der databaser, hvor man kan gå ind og se hvor mange % indavl, der er mellem 2 katte man ønsker at parre. Vigtigt er det også at finde ud af, om der skulle være genetiske sygdomme eller fejl i katten. Skønhed alene er ikke nok — sundhed og et godt temperament er lige så vigtigt, måske det vigtigste
Der blev i slutningen af 2005 oprettet en specialklub for ociopdrætter, hvor interesserede i ociracen kan få relevante oplysninger om racen, sygdom, opdræt, hvor og hvornår der er killinger til salg. Ligeså er der en dansk raceformidler, katteri Watamu, her i DK, som hører til, i den svenske, Ocis af Scandinavia, som hjælper og henviser til opdrætter i Sverige.
Ocikattens temperament
Ocikattens temperament er heIt vidunderligt, de har et vildt ”look“, men det er et skalkeskjul. De er meget intelligente, hurtige til at lære og de er meget sociale af natur. Der skal ske noget hele tiden, de apporterer lige så godt som en hund. De knytter sig nært til de mennesker de lever med, der er ingen problemer med fremmede eller børn.
Ocikattens farver og mønster
Med ocikattens sammensætning af abyssinere, siameser og amerikansk korthår har den gener for det klassiske tabby mønster, og det der hedder solid, som er en ensfarvet pels med skygger eller spøgelses pletter.
Tabby katte må bruges i avlen endnu, og kan vises på udstillinger, men ikke opnå certifikater. Den solide må ikke bruges i avl ej heller udstilles. På New Zealand har de givet tabby kattene deres eget navn så de kan udstilles og få certifikat.
Ocikatten findes i følgende 12 farver:
Mørkesporrte som optræder mod en lysere baggrund f.eks: de resterende 6 er som de første 6, blot med en sølvbaggrund. Ved brug af amerikansk korthår kom sølvgenet ind i racen. Alle ocikatte skal være spottede, den må have alle øjenfarver, undtagen blå hvilket betragtes som fejl. Pelsfarven og øjenfarven har intet med hinanden at gøre, men er dyb varm øjenfarve er at foretrække.