I april 2026 bliver Felis Danica for første gang vært for det store Winner-show, Scandinavian Winner. 2026 udgaven afholdes den 18. – 19. april 2026 i Sydbank Arena i Kolding.
Det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige. Holder man af katte, vil man her kunne møde omkring 800 katte af mange forskellige racer og farver, og der vil ligeledes være rig mulighed for at købe sig til alt hvad man kan ønske sig af kattefoder, kattelegetøj, huler, tasker og alt hvad en kat ellers kan ønske sig af tilbehør for at forsøde tilværelsen som forkælet stuetiger.

Der er lavet en skøn video, som præsenterer kattene og Kolding – se den på YouTube.